英语英语 日语日语 韩语韩语 法语法语 德语德语 西班牙语西班牙语 意大利语意大利语 阿拉伯语阿拉伯语 葡萄牙语葡萄牙语 越南语越南语 俄语俄语 芬兰语芬兰语 泰语泰语 对外汉语对外汉语

丹麦语学习网

  • 高级搜索
  • 收藏本站
  • 网站地图
  • RSS订阅
  • 设为首页
  • TAG标签
  • TAG列表
  • 关键字列表
当前位置: 首页 » 丹麦语阅读 » 新闻阅读 » 正文

丹麦语新闻阅读 Prins Henrik var ”Mr. China”

时间:2018-02-22来源:互联网 
核心提示:Prins Henrik var ”Mr. China”
(单词翻译:双击或拖选)
Hans Kongelige Højhed Prins Henrik døde tirsdag aften i en alder af 83.

Den farverige prinsgemal, som tilbragte store dele af sin opvækst i det, der i dag er Vietnam, besøgte gentagne gange Kina og talte flydende kinesisk.

I 1979 drog han sammen med Dronning Margrethe til Kina, netop som landet havde sat Deng Xiaopings politik om reformer og åbnen sig mod omverdenen i værk.

I 2014 vendte regentparret sammen tilbage til Riget i Midten ifølge med den største erhvervsdelegation i dansk historie. Prinsen havde i mellemtiden besøgt landet ved mange lejligheder.

”Jeg har været her 12-13 gange siden 1979, og derfor har jeg været i stand til at se den kolossale udvikling der har været i Kina,” fortalte Prins Henrik på det afsluttende pressemøde i Shanghai (se video under artiklen).

Prinsen har blandt andet gjort forretning i Kina, hvor han har solgt vin fra sit franske vinslot, Château de Cayx.

Det er dog ikke kun hans vin og hyppige besøg i Kina, der har givet ham tilnavnet ”Mr. China” i kinesiske medier. I 2012 imponerede han for eksempel kinesiske journalister, da han svarede på deres spørgsmål på deres modersmål. I sin ungdom studerede Henrik nemlig kinesisk og vietnamesisk i Paris, og senere orientalske sprog i Hongkong og Saigon.

Prins Henrik sov stille ind på Fredensborg Slot kort for midnat. Omkring sig havde han sin familie, oplyser Kongehuset.

Lørdag, søndag og mandag vil offentligheden have mulighed for at sige et sidste farvel til prinsen (som vil ligge i en lukket kiste) i Christiansborg Slotskirke. Den 20. februar vil Prins Henrik blive bisat ved en ceremoni for de nærmeste. Præcis som han ønskede, vil han ikke blive begravet i Roskilde Domkirke, som det ellers er skik for medlemmer af det danske kongehus. I stedet vil han blive kremeret. Halvdelen af asken vil blive spredt over danske farvande, den anden halvdel vil blive gravet ned i den private del af haven ved Fredensborg Slot.
顶一下
(0)
0%
踩一下
(0)
0%

热门TAG: 丹麦语新闻 丹麦语学习


------分隔线----------------------------
[查看全部]  相关评论
栏目列表