Fire personer omkom og fem blev såret i en fyrværkerieksplosion torsdag nat, da kineserne holdt nytårsaften.
Ulykken skete ved 23-tiden ved en fyrværkeribod i Tonghai i den sydvestkinesiske provins Yunnan. Det oplyser lokale myndigheder i dag, fredag.
To alvorligt sårede er kommet på hospitalet i provinshovedstaden Kunming.
Årsagen til eksplosionen efterforskes fortsat.
Selv om affyring af fyrværkeri er forbudt i over 400 kinesiske byer, er det stadig meget populært at fyre kinesere og andet krudt af til nytårsfejringen, også kaldet forårsfesten eller forårsfestivalen.
英语
日语
韩语
法语
德语
西班牙语
意大利语
阿拉伯语
葡萄牙语
越南语
俄语
芬兰语
泰语
对外汉语