Ifølge en plan udgivet af to virksomheder, har 127 byer kvalificeret sig til at afholde seks typer centre, inklusiv indre havn, lasthavn, lufthavn, serviceydelseshavn, samhandel og handels orienteret havn og indre grænsehavn.
De logistiske midtpunkter vil anspore en automatisering i deres drift, inklusiv automatiseringen af havne, udviklingen af smart lager, brugen af ubemandet luftfartøjer og andre teknologier for at øge effektiviteten.
Et internationalt samarbejde vil også blive etableret for at forbinde vigtige globale logistiske midtpunkter, såsom de der fokuserer på energi og naturressourcer, fabrikerings baser og handelscentre. Kinas nationale logistiske midtpunkter vil gøre brug af Kina-Europa godstog, havruter og fly.
Dokumentet afslører ikke hvor midtpunkterne vil blive lokaliseret, men byer nævnt inkluderer Beijing, Shanghai, Tianjin, Nanjing, Shenzhen og Fuzhou.
Derudover vil forholdstallet i planen af de totale logistiske udgifter af bruttonationalindkomsten (BNP) blive reduceret til 12 procent i 2035.
Statistikker fra NDRC og MOT viser at i slutningen af 2017 nåde Kinas operative jernbaner og motorveje op på henholdsvis 127000 kilometer og 25000 kilometer, og ligger derfor som nummer et verden over.
Kina har 2366 pladser, hver med en handlingskapacitet på 10000 ton eller mere, og 226 civile transport lufthavne. Området for nationale kommercielle varehuse var mere end 1bn kvadratmeter, mens den kolde opbevaringskapacitet var på omkring 120m kubikmeter.