丹麦语安徒生童话之老房子1

Det gamle hus

Der var omme i gaden et gammelt, gammelt hus, det var næsten tre hundrede år, det kunne man læse sig til på bjælken, hvor årstallet var skåret ud tillige med tulipaner og humleranker; der stod hele vers bogstaverede som i gamle dage, og over hvert vindue var der i bjælken snittet et ansigt som vrængede: Den ene etage gik et langt stykke ud over den anden, og lige under taget var en blyrende med dragehoved; regnvandet skulle løbe ud af gabet, men det løb ud af maven, for der var hul på renden.
Alle de andre huse i gaden var så nye og så nette, med store ruder og glatte vægge, man kunne nok se, at de ville ikke have noget at gøre med det gamle hus; de tænkte nok: »Hvor længe skal det skrummel stå til spektakel her i gaden; så løber karnappen sådan ud, at ingen fra vore vinduer kan se, hvad der sker i den kant! Trappen er så bred som til et slot og så høj som et kirketårn. Jerngelænderet ser jo ud som døren til en gammel begravelse, og så har det messingknapper. Det er flovt!«