丹麦语安徒生童话之柳树下的梦30

 - Oven over sig
havde han den blå himmel, under sig byen og den vidtudstrakte grøn-
ne Lombarderslette, og mod nord de høje bjerge med den evige sne,
- og så tænkte han på Køge kirke med vedbendrankerne om de røde
mure, men han længtes ikke; her bag bjergene ville han begraves.
Et år havde han levet her, det var tre år siden han drog hjemmefra;
da førte hans mester ham ud i staden, ikke til arena, for at se kunst-
beriderne, nej til den store opera, og det var også en sal, der var værd
at se. - I syv etager derinde hang der silkegardiner, og fra gulvet,
svimlende højt op til loftet, sad der de fineste damer med blomster-
buketter i hænderne, ligesom om de skulle på bal, og herrerne var i
fuld stads og mange med sølv og med guld.