Der lå foran ham en stor, prægtig stad, de kaldte den Milano og her
fandt han en tysk mester, som gav ham arbejde; det var et gammelt
skikkeligt ægtepar, han var kommet på værkstedet hos. Og de fik kær
den stille svend, der talte lidt, arbejdede des mere og var from og
kristelig. Det var også, som Gud havde taget den tunge byrde fra hans
hjerte.
Hans bedste lyst var, imellem at stige op på den mægtige marmor-
kirke, den syntes ham skabt af sne hjemmefra, og formet i billeder,
spidse tårne, blomstersmykkede åbne haller; fra hver krog, fra hver
spids og bue smilede de hvide billedstøtter til ham.