丹麦语安徒生童话之沙丘的故事99

Og kirkens væggt og
buer blomstrede som hylden og de duftende lindetræer, blideligt
viftede grene og blade; de bøjede sig, skilte sig ad, og skibet løftedes
og sejlede med dem gennem havet, gennem luften, hvert kirkelys var
en lille stjerne, og vindene istemte salmesang, og alle sang med:
»I kærlighed, til herlighed!« - »Intet liv skal fortabes!« - »Livsalig
glad! Halleluja!«
Og disse ord var også hans sidste i denne verden, båndet brast, som
holdt den udødelige sjæl, - der lå kun et dødt legeme i den mørke
kirke, som stormen susede over og omhvirvlede med flyvesand.