丹麦语安徒生童话之沙丘的故事98

hun rakte Jørgen hånden, og de gik op til alteret, hvor de før havde knælet, og præsten
lagde deres hænder sammen, indviede dem til livet i kærlighed. - Da
bruste basunernes lyd, forunderlig som en barnerøst fuld af længsel
og lyst, den svulmede til orgelklang, til en orkan af fulde, opløftende
toner, livsalige at høre og dog mægtige til at sprænge gravens sten.
Og skibet, der hang i koret, dalede ned foran de to, det blev så
stort, så pragtfuldt, med silkesejl og forgyldt rå, ankerne var af det
røde guld, og hvert tov med silketvinde, som der stod i den gamle
sang. Og brudeparret steg om bord, og hele kirkens menighed fulgte
med, og der var plads og herlighed for dem alle.