Her bor vi ikke; der ligger et lige så skønt land, som dette,
hin side søen; men vejen derhen er lang, det store hav må vi over, og
der findes ingen ø på vor vej, hvor vi kan overnatte, kun en ensom lille
klippe rager op midt derude; den er ej større, end at vi side om side kan
hvile på den; går søen stærk, så sprøjter vandet højt over os; men dog
takker vi vor Gud for den. Der overnatter vi i vor skikkelse som men-
neske, uden den kunne vi aldrig gæste vort kære fædreland, thi to af
årets længste dage bruger vi til vor flugt.