Nogen tid gik; herskabet spiste en middag ved hoffet. Dagen derpå
blev gartneren kaldt til sit herskab. De havde ved taffelet fået meloner,
så saftfulde, smagfulde fra Majestæternes drivhus.
»De må gå til hofgartneren, gode Larsen, og skaffe os nogle af
kernerne fra disse kostelige meloner!«
»Men hofgartneren har fået kernerne fra os!« sagde gartneren gan-
ske fornøjet.
»Så har den mand vidst at bringe frugten til en højere udvikling!«
svarede herskabet. »Hver melon var udmærket!«