»Bare gartneren ikke får for store ideer om sig selv!« sagde herska-
bet.
Han tog det på en anden måde; han ville just stræbe nu, at hævde sit
navn som en af landets bedste gartnere, forsøge hvert år at bringe
noget fortrinligt af alle havearter, og det gjorde han; men tit fik han
dog at høre, at de allerførste frugter han havde bragt, æblerne og
pærerne, var de egentlige bedste, alle senere arter stod langt under.
Melonerne havde rigtignok været meget gode, men det var jo en gan-
ske andet slags; jordbærrene kunne kaldes fortræffelige, men dog ikke
bedre end dem, de andre herskaber havde, og da ræddikerne et år ikke
lykkedes, så taltes kun om de uheldige ræddiker og ikke om hvad andet
godt der var bragt.