丹麦安徒生童话之顽皮的孩子4

Den gode digter lå på gulvet og græd, han var virkelig skudt lige
ind i hjertet, og så sagde han: »Fy! hvor den Amor er en uartig dreng!
det skal jeg fortælle til alle gode børn, at de kan tage sig i agt, og
aldrig lege med ham, for han gør dem fortræd!«
Alle de gode børn, piger og drenge, han fortalte det til, tog sig sådan
i agt for den slemme Amor, men han narrede dem alligevel, for han er så
udspekuleret! Når studenterne går fra forelæsninger, så løber han ved
siden af dem, med en bog under armen og en sort kjole på. De kan slet
ikke kende ham, og så tager de ham under armen og tror, det også er en
student, men så stikker han dem pilen ind i brystet. Når pigerne går fra
præsten, og når de står på kirkegulvet, så er han også efter dem.