Det var endnu ikke mere end dagning, først om en time ville solen
komme op, da stod de elleve brødre ved slottets port, forlangte at føres
for kongen, men det kunne ikke ske, blev der svaret, det var jo nat
endnu, kongen sov og turde ikke vækkes. De bad, de truede, vagten
kom, ja selv kongen trådte ud, og spurgte hvad det betød; da kom
solen i det samme op, og der var ingen brødre at se, men hen over
slottet fløj elleve hvide svaner.