丹麦语安徒生童话之伊甸园5

Han var ved at segne om; da hørte
han en forunderlig susen, og foran sig så han en stor oplyst hule.
Midt inde brændte en ild, så man kunne stege en hjort derved, og det
blev der også; den prægtigste hjort, med sine høje takker, var stukket
på spid og drejedes langsomt rundt mellem to omhuggede grantræer.
En gammelagtig kone, høj og stærk, som var hun et udklædt mand-
folk, sad ved ilden, og kastede det ene stykke til efter det andet.
»Kom du kun nærmere!« sagde hun, »sæt dig ved ilden, at du kan
få dine klæder tørret!«