»Nå så!« sagde prinsen. »I taler ellers noget hårdt og er ikke så
mild, som de fruentimmer, jeg ellers ser omkring mig!«
»Ja, de har nok ikke andet at gøre! Jeg må være hård, skal jeg holde
mine drenge i ave! Men det kan jeg, skønt de har stive nakker! Ser du
de fire sække, der hænger på væggen; dem er de lige så bange for, som
du har været det for riset bag spejlet. Jeg kan bukke drengene sammen,
skal jeg sige dig, og så kommer de i posen; der gør vi ingen omstæn-
digheder! Der sidder de og kommer ikke ud at føjte, før jeg finder for
godt. Men der har vi den ene!«