»Og andet har du ikke bestilt?« spurgte den gamle.
»Jeg har slået kolbøtter i savannerne, jeg har klappet de vilde heste
og rystet kokosnødder! Jo, jo, jeg har historier at fortælle! Men man
skal ikke sige alt, hvad man ved. Det kender du nok, du gamle!« og så
kyssede han sin moder, så hun nær var gået bagover; han var rigtignok
en vild dreng.
Nu kom Søndenvinden med turban og flyvende beduinkappe.
»Her er dygtig koldt herinde!« sagde han, og kastede brænde til
ilden, »man kan mærke at Nordenvinden er kommet først!«
»Her er så hedt, så man kan stege en isbjørn!« sagde Nordenvin-
den.