丹麦语安徒生童话之伊甸园19

De slagtede deres sidste kamel
for at få vand at drikke, men det var kun lidt, de fik. Solen brændte
foroven, og sandet stegte forneden. Ingen grænse havde den udstrakte
ørken. Da boltrede jeg mig i det fine, løse sand og hvirvlede det op i
store støtter, det var en dans! Du skulle have set, hvor forknyt dromeda- ren stod, og købmanden trak kaftanen over hovedet. Han kastede sig
ned for mig som for Allah, sin Gud. Nu er de begravede, der står en
pyramide af sand over dem alle sammen; når jeg engang blæser den
bort, så skal solen blege de hvide ben, da kan de rejsende se, her har før
været mennesker; ellers kan man ikke tro det i ørkenen!«