Så dre-
jede de mere sydligt, og snart duftede der af krydderier og blomster.
Figen og granatæbler voksede vildt, og den vilde vinranke havde blå
og røde druer. Her steg de begge to ned, strakte sig i det bløde græs,
hvor blomsterne nikkede til vinden ligesom de ville sige: »Velkommen
tilbage!«
»Er vi nu i Paradisets Have?« spurgte prinsen.
»Nej vist ikke!« svarede Østenvinden, »men nu skal vi snart komme
der. Ser du fjeldvæggen der og den store hule, hvor vinrankerne hæn-
ger som store, grønne gardiner. Der skal vi ind igennem!