丹麦语安徒生童话之鹳鸟12

»Lad dem skrige hvad de vil! I flyver dog mod skyerne, kommer til
pyramidernes land, når de må fryse og ikke har et grønt blad eller et
sødt æble!«
»Ja hævnes ville vi!« hviskede de til hinanden, og så blev der igen
ekserceret.
Af alle drengene på gaden var ingen værre til at synge spottevisen,
end just ham, som havde begyndt, og det var en ganske lille én, han var
nok ikke mere end seks år; storkeungerne troede rigtignok, at han var
hundrede år, for han var jo så meget større end deres moder og fader,
og hvad vidste de om, hvor gamle børn og store mennesker kunne
være. Hele deres hævn skulle gå ud over den dreng, han havde jo først
begyndt, og han blev altid ved.