»Skrat, skrat, skrat!« grinte alle ænderne, men storken lod, som om
han slet ikke hørte det.
»I kan gerne le med!« sagde kalkunen til ham »for det var meget
vittigt sagt! Eller var det måske for lavt for ham, ak ak! Han er ikke
flersidig! Lad os blive ved at være interessante for os selv!« Og så
klukkede den og ænderne snadrede, »gik, gak! gik, gak!« Det var
skrækkeligt, hvor morsomt de selv fandt det.