丹麦语安徒生童话之睡魔28

»Ja, men i nat er brylluppet hundrede og ét, og når hundrede og ét
er ude, så er alt forbi! Derfor bliver også dette så mageløst. Se en
gang!«
Og Hjalmar så hen på bordet; der stod det lille paphus med lys i
vinduerne og alle tinsoldaterne præsenterede gevær udenfor. Brude-
parret sad på gulvet og lænede sig op til bordbenet, ganske tanke-
fuldt, og det kunne det jo have grund til. Men Ole Lukøje, iført
bedstemoders sorte skørt, viede dem! Da vielsen var forbi, istemte alle
møblerne i stuen følgende skønne sang, der var skrevet af blyanten,
den gik på melodi, som tappenstregen.