Nu trak der et skrækkelig ondt vejr op; alle markens blomster fol-
dede deres blade, eller bøjede deres fine hoveder, mens stormen for
hen over dem; men boghveden knejsede i sin stolthed.
»Bøj dit hoved, som vi!« sagde blomsterne.
»Det behøver jeg slet ikke!« sagde boghveden.
»Bøj dit hoved, som vi!« råbte kornet; »nu kommer stormens engel
flyvende! Han har vinger, der når oppe fra skyerne og lige ned til
jorden, og han hugger dig midt over, før du kan bede ham være dig
nådig!«