De bøger kom verden rundt, og nogle kom da også engang til
kejseren. Han sad i sin guldstol, læste og læste, hvert øjeblik nikkede
han med hovedet, thi det fornøjede ham at høre de prægtige beskrivel-
ser over byen, slottet og haven. »Men nattergalen er dog det allerbed-
ste!« stod der skrevet.
»Hvad for noget!« sagde kejseren, »nattergalen! Den kender jeg jo
slet ikke! Er her sådan en fugl i mit kejserdømme, oven i købet i min
have! Det har jeg aldrig hørt! Sådant noget skal man læse sig til!«