丹麦语安徒生童话之夜莺8

Endelig traf de en lille, fattig pige i køkkenet. Hun sagde: »O, Gud,
nattergalen! Den kender jeg godt! Ja, hvor den kan synge! Hver aften
har jeg lov til at bringe lidt levninger fra bordet hjem til min stakkels
syge moder, hun bor nede ved stranden, og når jeg så går tilbage, er
træt og hviler i skoven, så hører jeg nattergalen synge! Jeg får vand i
øjnene derved, det er ligesom om min moder kyssede mig!«
»Lille kokkepige!« sagde kavaleren, »jeg skal skaffe dig fast ansæt-
telse i køkkenet og lov til at se kejseren spise, dersom du kan føre os til
nattergalen, for den er tilsagt til i aften.«