»Den tager sig bedst ud i det grønne!« sagde nattergalen, men den
fulgte dog gerne med, da den hørte, at kejseren ønskede det.
På slottet var der ordentligt pudset op; vægge og gulv, der var af
porcelæn, skinnede ved mange tusinde guldlamper! De dejligste
blomster, som ret kunne klinge, var stillet op i gangene; der var en
løben og en trækvind, men så klang just alle klokkerne, man kunne
ikke høre ørenlyd.