Kunstfuglen havde sin plads på en silkepude tæt ved kejserens seng;
alle de presenter, den havde fået, guld og ædelstene, lå rundt omkring
den, og i titel var den steget til »Højkejserlig natbord-sanger«, i rang
nummer ét til venstre side, for kejseren regnede den side for at være
mest fornem, på hvilken hjertet sad, og hjertet sidder til venstre også
hos en kejser. Og spillemesteren skrev fem og tyve bind om kunst-
fuglen; det var så lærd og så langt, og med de allersværeste kinesiske
ord, så alle folk sagde, at de havde læst og forstået det, for ellers havde
de jo været dumme og var da blevet dunket på maven.