»Ja, kan jeg stole på det!« sagde bolden.
»Gid jeg aldrig får pisk, om jeg lyver!« svarede toppen.
»De taler meget godt for Dem!« sagde bolden, »men jeg kan dog
ikke, jeg er så godt som halvt forlovet med en svale! Hver gang jeg går
til vejrs, stikker den hovedet ud af reden og siger: »Vil De? Vil De?«
og nu har jeg indvortes sagt ja, og det er så godt som en halv forlo-
velse! Men jeg lover Dem, jeg skal aldrig glemme Dem!«