丹麦语安徒生童话之枞树15

»Gud bevare os!« skreg frøknerne og slukkede i en hast.
Nu turde træet ikke engang bæve. O, det var en gru! Det var så
bange for at tabe noget af al sin stads; det var ganske fortumlet i al den
glans, - og nu gik begge fløjdøre op, og en mængde børn styrtede ind,
som om de ville vælte hele træet; de ældre folk kom besindige bag
efter; de små stod ganske tavse, - men kun et øjeblik, så jublede de
igen så at det rungede efter; de dansede rundt om træet, og den ene
present efter den anden blev plukket af.