»Men jeg kom rigtignok anderledes til at sejle, og det i mange år,
langt bort på de store rejser!«
»Ja, jeg græd tit for dig!« sagde hun. »Jeg troede, du var død og
borte og skulle ligge og pjanke dernede i det dybe vand. Mangen nat
stod jeg op og så om fløjen drejede sig; ja den drejede sig nok, men
du kom ikke! Jeg husker så tydelig, hvorledes det skyllede ned en
dag, skraldemanden kom udenfor hvor jeg tjente, jeg kom ned med
fjerdingen og blev stående ved døren; -