»Nu skal her ryges med krølhår og svinebørster, så tror jeg at jeg
har gjort mit!« sagde den gamle elverpige.
»Søde fader!« sagde den mindste af døtrene, »får jeg så at vide
hvem de fornemme fremmede er?«
»Nå da!« sagde han. »Så må jeg vel sige det! To af mine døtre må
holde sig parate til giftermål! To bliver vist gift bort. Troldgubben
oppe fra Norge, ham der bor i det gamle Dovrefjeld og har mange
klippeslotte af kampesten, og et guldværk, som er bedre end man
tror, kommer herned med sine to drenge, de skal søge sig en kone ud;
troldgubben er sådan en rigtig, gammel ærlig norsk gubbe, lystig og
ligefrem, jeg kender ham fra gamle dage, da vi drak dus, han var
hernede at hente sin kone, nu er hun død, hun var en datter af
klintekongen på Møn.