丹麦语安徒生童话之牧羊女和扫烟囱的人5

»Jeg tror, jeg vil bede dig,« sagde hun, »at du vil gå med mig ud i
den vide verden, for her kan vi ikke blive!«
»Jeg vil alt hvad du vil!« sagde den lille skorstensfejer. »Lad os
straks gå, jeg tænker nok, jeg kan ernære dig ved professionen!«
»Bare vi var vel nede af bordet!« sagde hun. »Jeg bliver ikke glad før
vi er ude i den vide verden!«
Og han trøstede hende og viste, hvor hun skulle sætte sin lille fod på
de udskårne kanter og det forgyldte løvværk ned om bordbenet, sin
stige tog han også til hjælp og så var de nede på gulvet, men da de så hen
til det gamle skab, var der sådant et røre; alle de udskårne hjorte stak
hovederne længere frem, rejste takkerne og drejede med halsen;
gedebukkebens-overogundergeneralkrigskommandersergenten sprang
højt i vejret, og råbte over til den gamle kineser: »Nu løber de! Nu løber
de!«