Og så kravlede de igen med stor besværlighed ned gennem skorste-
nen, og de krøb gennem tromlen og røret, det var slet ikke rart, og så
stod de i den mørke kakkelovn; der lurede de bag døren for at få at
vide, hvorledes det stod til i stuen. Der var ganske stille; de kiggede ud
- ak, der lå midt på gulvet den gamle kineser, han var faldet ned af
bordet, da han ville efter dem, og lå i tre stykker; hele ryggen var gået
af i én stump og hovedet lå trillet hen i en krog; gedebukkebensover-
ogundergeneralkrigskommandersergenten stod hvor han altid havde
stået og tænkte over.
»Det er grueligt!« sagde den lille hyrdinde. »Gamle bedstefader er
slået i stykker, og vi er skyld deri! Det kan jeg aldrig overleve!« og så
vred hun sine små bitte hænder.