丹麦语安徒生童话之一年的故事20

 »Når kommer våren?« spurgte vinteren.
»Den kommer når storken kommer!«
Og med hvide lokker og snehvidt skæg sad vinteren iskold, gammel
og bøjet, men stærk, som vinterstormen og isens magt, højt på ban-
kens snedrive og så mod syd, som vinteren forud havde siddet og set.
Isen knagede, sneen knirkede, skøjteløberne svang sig på de blanke
søer, og ravne og krager tog sig godt ud på den hvide grund, ingen
vind rørte sig. Og i den stille luft knyttede vinteren hænderne, og isen
blev favne tyk mellem landene.
Så kom igen spurvene fra byen og spurgte: »Hvem er den gamle
mand derhenne?« Og ravnen sad der igen, eller en søn af ham, som er
lige det samme, og den sagde dem: »Det er vinteren! Den gamle mand
fra det forrige år. Han er ikke død, som almanakken siger, men for-
mynder for våren, som kommer!«