丹麦语安徒生童话之一年的故事22

 »Når kommer våren?« spurgte spurvene.
»Våren!« lød det som ekko fra de banker, hvor sneen lå. Og solen
skinnede mere og mere varm, sneen smeltede, faglene kvidrede: »Vå-
ren kommer!«
Og højt gennem luften kom den første stork, den anden fulgte; et
dejligt barn sad på ryggen af hver, og de dalede ned på den åbne mark
og de kyssede jorden, og de kyssede den gamle, stille mand, og som
Moses på bjerget, svandt han, båret af skytågen.
Årets historie var endt.
»Det er meget rigtigt!« sagde spurvene. »Og det er også meget
kønt, men det er ikke efter almanakken og så er det galt!«