»Der gik den!« sagde hun. »Jo mere jeg piller mig, des dejligere
bliver jeg nok!« Og det var nu sagt i munterhed, for hun var det
muntre sind mellem de høns, i øvrigt, som sagt, meget respektabel; og
så sov hun.
Mørkt var det rundt om, høne sad ved høne og den, som sad hende
nærmest, sov ikke; hun hørte og hun ikke hørte, som man jo skal i
denne verden, for at leve i sin gode rolighed; men sin anden naboerske
måtte hun dog sige det: »Hørte du hvad her blev sagt? Jeg nævner
ingen, men der er en høne, som vil plukke sig, for at se godt ud! Var
jeg hane, jeg ville foragte hende!«