Også nærmere vor tid blev set mægtige svaner flyve ud fra reden.
Det lyste gennem luften, det lyste hen over verdens lande, svanen
spredte ved sine stærke vingeslag den dæmrende tåge, og stjerne-
himlen blev mere synlig, det var som om den kom jorden nærmere;
det var svanen Tycho Brahe.
»Ja, den gang!« siger du. »Men nu i vore dage!« Da så vi svane flyve
ved svane i herlig flugt. En lod sin vinge glide hen over guldharpens
strenge og det klang gennem Norden, Norges fjelde løftede sig højere
i oldtids sollys; det susede i gran og i birk; Nordens guder, helte og
ædle kvinder viste sig i den dybe, mørke skovgrund.