丹麦语安徒生童话之各得其所3

 »Alt på sin rette plads!« sagde han i spøg efter herremanden og trak
hende op på det tørre; den afbrækkede gren stillede han hen mod
stedet, hvor den var knækket af, men »på sin rette plads«, det går ikke
altid! Og så stak han grenen ned i den bløde jord, »gro om du kan og
skær dem en god fløjte deroppe på gården!« Han undte herremanden
og hans en dygtig spidsrodsmarch; og så gik han ind på herregården,
men ikke op i høj salen, dertil var han for ringe! Ind til folkene i
borgstuen kom han, og de så på hans varer og købslog; men oppe fra
gildesbordet lød skrål og vræl, der skulle være sang, de kunne den ikke
bedre. Der lød latter og hundehyl, der var stor frådsen og sviren; vin
og gammelt øl skummede i glas og krus, og livhundene åd med; ét og
andet bæst af dem blev af junkerne kysset, efter at det først med den
lange ørelap var tørret om snuden. Hosekræmmeren blev kaldt derop
med sine varer, men kun for at de kunne have deres spas med ham.
Vinen var gået ind og forstanden ud.