丹麦语安徒生童话之她是一个废物16

»O, I var en velsignet madmoder!« sagde Maren, »aldrig glemmer
jeg, hvor mild I og jer mand var!«
»Det var i de gode år, du var hos os! - Børn havde vi da ikke. -
Studenten så jeg aldrig! - Jo, jeg så ham, men han så ikke mig! Han
kom her til sin moders begravelse. Jeg så ham stå ved graven, han var
så kridhvid og så bedrøvet, men det var for moderens skyld. Da siden
faderen døde, var han i fremmede lande og kom ikke her og og har
ikke heller senere været her. Aldrig giftede han sig, ved jeg; - han var
nok prokurator! - Mig huskede han ikke, og om han havde set mig, så
havde han dog vist ikke kendt mig igen, så fæl jeg ser ud. Og det er jo
også meget godt!«