丹麦语安徒生童话之瓶颈7

De to unge folk gik i den grønne skov, de talte sammen -, hvad talte
de om? Ja, det hørte flasken ikke, den stod i madkurven. Det varede
forunderligt længe, før den blev taget frem, men da den så blev det, var
der også sket fornøjelige ting, alle øjne lo, også buntmagerens datter
lo, men hun talte mindre, og hendes kinder blussede som to røde
roser.
Fader tog den fyldte flaske og proptrækkeren. -Ja, det er underligt,
således første gang at skulle trækkes op! Flaskehalsen havde aldrig
siden kunnet glemme dette højtidelige øjeblik, det havde ordentligt
sagt svup inde i den, da proppen gik, og så klukkede det, da vinen
strømmede ud i glassene.