丹麦语安徒生童话之香肠栓熬的汤1

»Suppe på en pølsepind.«
»Det var en udmærket middag i går!« sagde en gammel hunmus til en,
der ikke havde været med ved det gilde. »Jeg sad nummer en og tyve
fra den gamle musekonge; det er ikke så ringe endda! Skal jeg nu sige
Dem anretningerne, de var meget godt sat sammen! Muggent brød,
flæskesvær, tællelys og pølse, - og så det samme forfra igen; det var så
godt som om vi fik to måltider. Der var en behagelig stemning og
gemytligt vrøvl, som i en familiekreds; ikke det mindste blev der lev-
net uden pølsepindene; dem talte vi så om og da kom det for, at lave
suppe på en pølsepind; hørt herom havde jo enhver, men ingen havde
smagt den suppe, endsige forstod at lave den. Der blev udbragt en
nydelig skål for opfinderen, han fortjente at være fattigforstander! Var
det ikke vittigt! Og den gamle musekonge rejste sig op og lovede, at
den af de unge mus, der kunne lave omtalte suppe mest velsmagende,
skulle blive hans dronning, år og dag skulle de have betænkningstid.«
»Det var ikke så galt endda!« sagde den anden mus; »men hvorledes
laver man den suppe?«