Disse tanker var det også nok, som skræmte de fleste fra at drage ud
på kundskab; der fremstillede sig til afrejse kun fire mus, unge og
vævre, men fattige; de ville gå hver til et af verdens fire hjørner, så kom
det an på, hvem lykken fulgte; hver af dem tog en pølsepind med sig,
for at huske hvad de rejste for; den skulle være deres vandrestav.
Først i maj drog de bort, og først i maj, året efter, kom de tilbage,
men kun de tre, den fjerde meldte sig ikke, lod ikke høre fra sig og nu
var det afgørelsens dag.