Da gamle Abe-bog faldt på gulvet,
slog han med vingerne, fløj ud og
satte sig på en kant af bogskabet, glat-
tede sig med næbbet, og galede, så det
skingrede efter. Hver bog i skabet, som
ellers nat og dag stod ligesom i en døs,
når den ikke var i brug, fornam det
trompetstød - og så talte hanen højt
og lydeligt om den uret, det var gjort
den værdige, gamle Abe-bog.