丹麦语安徒生童话之沼泽王的女儿38

»Næsten kunne jeg ønske, at du altid var mit stumme frøbarn; du er
mere forfærdelig at se på, når dejligheden vender udad!«
Og hun skrev runer mod seid og syge, kastede dem over den elen-
dige, men bedring viste sig ikke.
»Man skulle ikke tro, at hun har været så lille, at hun har ligget i en
åkande!« sagde storkefader; »nu er hun et helt menneske og hendes
ægyptiske moder op ad dage; hende så vi aldrig siden! Hun hyttede
sig ikke, som du og den lærdeste troede. Jeg har nu år ud, år ind,
fløjet på kryds og tværs over Vildmosen, men hun gav aldrig tegn fra
sig!