丹麦语安徒生童话之沼泽王的女儿48

Den fangne forstod hende, og i hurtigt trav red de en vej, som han
aldrig ville have fundet, ud til den åbne hede.
Han glemte hendes hæslige skikkelse, Herrens nåde og barmhjer-
tighed fornam han virkelig gennem utysket; fromme bønner bad han
og hellige sange istemte han; da sitrede hun, var det bønnens og sang-
ens magt, der virkede her, eller var det kuldegyset ved morgenen, der
snart ville komme? Hvad var det vel hun fornam? Hun løftede sig højt
i vejret, ville standse hesten og springe ned; men den kristne præst
holdt hende fast med al sin kraft, sang højt en salme, som mægtede
den at løse trolddommen, der holdt hende i den hæslige frøskikkelse,
og hesten jog vildere frem, himlen blev rød, den første solstråle
trængte gennem skyen, og ved det klare væld af lyset kom omskiftel-
sen, hun var den unge dejlighed med det dæmoniske onde sind;