丹麦语安徒生童话之沼泽王的女儿50

Tæt ved sprudlede en kilde, han stænkede
hende med det friske væld over bryst og ansigt, bød den urene ånd fare
ud og signede hende efter kristelig brug, men dåbens vand har ikke
kraft der, hvor ikke troens væld også strømmer indefra.
Og dog var han også heri den stærke; ja mer' end mands styrke mod
den stridende onde kraft lå der i hans gerning, den ligesom betog
hende, hun lod armene synke, så med forundrede blikke og blegnende
kinder på denne mand, der syntes en mægtig troldmand, stærk i seid
og hemmelige kunst; det var mørke runer, han læste, lønstaver, han
tegnede i luften! Ikke for den blinkende økse eller skarpe kniv, om han
havde svunget den mod hendes øjne, ville hun have gjort et blink, men
hun gjorde det, da han skrev korsets tegn på hendes pande og bryst; og
sad hun nu som en tam fugl, hovedet bøjede sig mod brystet.