»Men så drak han brændevin ovenpå!« sagde døtrene. »Aa, au! da kommer de aldrig
igen!« hylede ålemoder. »Brændevinen begraver ålen!«
»Og derfor skal man altid drikke sin brændevinssnaps til den ret!«
sagde ålebonden.
Og denne historie blev flitterguldstrålen, humørets tråd i Jørgens
liv. Også han ville gerne uden for døren, »lidt op ad åen«, det vil sige
med fartøj ud i verden, og moder sagde som ålemoder, »der er mange
slemme mennesker, ålestangere!« men lidt uden for klitterne, bare lidt
ind i heden, måtte han dog; og det skulle han komme. Fire fornøjelige
dage, de lyseste i hele hans barndoms liv, oprullede; al Jyllands dejlig-
hed, hjemmets glæde og solskin lå i disse; han skulle til gilde - be-
gravelsesgilde var det rigtignok.