丹麦语安徒生童话之沙丘的故事46

Fra kirken gik det til torvs, han fik en del køkken- og madvarer at
slæbe på; vejen var ikke kort, træt blev han, og så hvilede han uden for
et stort, prægtigt hus, der havde marmorpiller, statuer og brede trap-
per; han lænede sin byrde op til muren der; da kom en galoneret
portner, løftede sin sølvbeslåede stok imod ham og jog ham bort, ham
- husets barnebarn, men det vidste ingen der; han allermindst.
Og så kom han om bord, blev puffet og fik hårde ord, lidt søvn og
meget arbejde - så havde han prøvet det! Og det skal være så godt at
døje ondt i ungdommen, siger man, - ja, når alderdommen da bliver
god.