丹麦语安徒生童话之沙丘的故事84

Det vers især sang Jørgen så inderlig, hans øjne lyste derved, de var jo
rigtignok også så sorte og skinnende fra fødslen af.
Der var sang og der var læsning, der var velstand til huse, familieliv
lige ned til husdyrene, og alt så godt holdt; tinrækken skinnende med
skurede tallerkener, og under loftet hang pølser og skinker, vinter-
varer fuldt op; ja vi kunne se sligt endnu derovre i vestkystens mange
rige bøndergårde, så fuldt op af føden, så pynteligt i stuerne, kløgt og
godt humør og i vor tid er de kommet til kræfter; gæstfrihed er der
som i araberens telt.
Jørgen havde aldrig før levet så fornøjelig en tid, siden han som
barn, de fire dage, var til begravelsesgilde, og dog var jomfru Clara
borte, kun ikke af tanke og tale.