丹麦语安徒生童话之老房子6

Og midt på væggen hang et billede med en dejlig dame, så ung, så glad, men ganske klædt på som i gamle dage, med pudder i håret og klæder, som stod stive; hun sagde hverken »tak« eller »knak«, men så med sine milde øjne på den lille dreng, som straks spurgte den gamle mand: »Hvor har du fået hende?«
»Omme hos marskandiseren!« sagde den gamle mand. »Der hænger så mange billeder; ingen kender eller bryder sig om dem, for de er begravet alle sammen, men i gamle dage har jeg kendt hende, og nu er hun død og borte i et halvthundrede år!«
Og under skilderiet hang bag glas en buket visne blomster; de var vist også et halvthundrede år, så gamle så de ud. Og perpendikelen på det store ur gik frem og tilbage og viseren drejede og alting i stuen blev endnu ældre, men det mærkede de ikke.