丹麦语安徒生童话之老房子8

»Jeg kan ikke holde det ud!« sagde tinsoldaten, som stod på dragkisten. »Her er så ensomt og så sørgeligt; nej, når man har været i familieliv, kan man ikke vænne sig til dette her! - Jeg kan ikke holde det ud! Den hele dag er så lang og aftenen er endnu længere! Her er slet ikke, som ovre hos dig, hvor din fader og moder talte så fornøjede, og hvor du og alle I søde børn gjorde sådant et dejligt spektakel. Nej hvor den gamle mand har det ensomt! Tror du han får kys! Tror du han får milde øjne, eller juletræ! Han får ikke noget, uden begravelse!
-Jeg kan ikke holde det ud!«
»Du må ikke tage det så sørgeligt!« sagde den lille dreng. »Jeg synes her er så dejligt, og alle de gamle tanker, med hvad de kunne føre med sig, kommer jo og gør besøg!«
»Ja, dem ser jeg ikke og dem kender jeg ikke!« sagde tinsoldaten.